katyn

titusind kroppe degraderede
som skrigende sjæle forstummede bag lukkede døre
nu hersker stilheden i vinyllandskabet
kun nylonvindens kradsen at høre
som et såret dyr i nattens larmende ingenting
det sidste skud har lydt

titusind sind udslettede
som harddisken på en udbrændt cancercomputer
fremtidserindringer fortabte
tabt under vore fødder blandt de andre tomme kroppe
som skrald er smidt, glemte og begravede
den sidste mand er faldet

titusind fluers paradis
som en slagterbutik bag blinkende neonlys
spredt for alle vinde ligger kroppene
og sjæle der ikke vil give slip
som ulve klynger sig til deres sidste jordiske håb
den sidste klagesang er sunget