Hvorfor har du slugt mig? Dine laserøjne fortæller ingenting, og du må ikke tale, for jeg væmmes ved synet af din stemme... Stuen er fuld nu, din røst er overalt - jeg kan smage det. Smagen danner tåger blandt de tyngende og faldende, men de rejser sig igen. Hvorfor vender du dig? Dansen er ikke slut, og glas er ikke tømte. Byen slukkes ikke, før den har glemt vores fejltrin. Fejltrin og fodspor, som kan ses op af træstammerne. Forstår du? Forstår du, at træerne kun knirker for dig? Det er mig der får dit hjerte til at banke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar